Hvad er Rooibos te? Rooibos te stammer fra Sydafrika, men selve ordet “Rooibos” er hollandsk og betyder red bush eller rød busk på dansk. Ordet stammer fra kolonitiden, hvor dele af Sydafrika var hollandske kolonier. Rooibos er små røde kviste, som vokser på røde buske i Sydafrika. Farven på Rooibos te er smuk, næsten rustrød og smagen er skøn mild og let sødlig fra naturens side.
Rooibos kan drikkes rent men fåes også med forskellige aromaer, som oftest kommer fra naturlige olier, herunder æble, orange, citron og jordbærolie. Derudover blander man diverse krydderier og urter i sort te for at opnå en særlig smag s0m f.eks. chai tea.
Fordelene ved at drikke Rooibos frem for rigtig te er faktisk flere. Blandt andet indeholder Rooibos ikke tein og er meget mild for maven. Dernæst kan den trække uendeligt uden at blive bitter - og er derfor ligesom Urtetegod at servere til store selskaber, hvor man ikke har tid til at passe trækketiden. Mange lader den stå natten over i køleskabet, og drikker den næste dag som saftevand eller ice tea.