Hvad er sort te? Sort te består af grønne blade fra tebusken, som vokser flere steder i Asien. De grønne teblade gennemgår en fermentering/tørringsprocess, og det er her de skifter farve fra grøn til sort. Sort te indeholder lige så meget tein (koffein) og garvesyre som grøn te, men smagen er meget anderledes og har ikke den friske, syrlige eftersmag som grøn te. Sort te drikkes i stor stil ren eller med en lille slat mælk, men kan også fås med et utal af aromarer, som oftest kommer fra naturlige olier, herunder æble, orange, citron og jordbærolie. Derudover blander man diverse krydderier, bær og urter i sort te for at opnå en særlig smag s0m f.eks. chai tea og julete. Navne på sorte teer henviser ofte til teplantens oprindelsested som f.eks. Darjeeling. Der kan stå rigtig mange bogstaver efter teens navn, som beskriver teens kvalitet, og hvor på busken, bladene har vokset. FOP f.eks. står for Flowery Orange Pekoe, og betyder, at teen er af høj kvalitet og består af de 2 første og fine teblade og knopper på tebusken.