Beskrivelse
Vores Armagnac-hus, Laubade, har med deres Brut de Fut 1986, vundet kåreingen som Verdens Bedste Armagnac ved World Spirits Competition 2021 i San Francisco.
Destilleret i 1986 på Baco og Ugui Blanc, og tappet på flaske i 2021. Hver flaske er nummeret, og datoen for tapningen er skrevet på.
Château de Laubaude har siden begyndelsen af det 18. århundrede lavet armagnac af højeste kvalitet. Derfor fik huset da også i 1855 status af Château Appellation Contrôlée. Desværre fulgte herefter en lang nedgangsperiode, hvor både armagnac og slottet blev forsømt. Jean-Jacques Lesgourgues købte heldigvis det forfaldne slot i 1974 med den klare vision at gennemrestaurere alt og løfte produktionen til tidligere tiders storhed. Projektet er i høj grad lykkedes - og endda i en relativt korte periode, for Château de Laubade er i dag ikke alene blandt de største, men også de absolut bedste ejendomme i Armagnac. Der produceres single estate vin til Laubade Armagnac på hele 260 ha jord. Markerne er tilplantet med 47% Ugni Blanc, Baco 22a 30%, Folle Blanche 8% og Colombard 15%. Château de Laubade har den største produktion af den fantastiske Bacodrue, som tilfører armagnacen en helt speciel pebret krydrethed og røg. Slottet er også den eneste armagnac-producent, der har sit eget bødkeri. Hertil udvælges det bedste Gascogne-træ fra nærliggende skove, som luftørres ikke mindre end tre år, inden det bygges til tønder til lagring af armagnac.
Smagekommentarer:
Helt igennem smuk vintage-armagnac fra den berømte producent. Skøn, rund, blød og fyldig og med en fantastisk, ravfarvet glød i glasset. Klassen fornægter sig på ingen måde, men viser sig med tydelige indtryk af forfinede blomster, cedertræ, tørret frugt, blommer vanilje og karamel - alt sammen i perfekt balance.