JavaScript seems to be disabled in your browser.
You must have JavaScript enabled in your browser to utilize the functionality of this website. Click here for instructions on enabling javascript in your browser.
Aberlour, som ligger i Skotlands Speyside, er grundlagt i 1879 og blev i 1974 det første destilleri som den franske spiritusgigant Pernod Ricard erhvervede. Måske er det medvirkende til, at Aberlour i dag er den bedst sælgende skotske single malt i Frankrig. Eller måske er det på grund af den tårnhøje kvalitet, som Aberlour har leveret igennem en årrække. Destillatet klarer sig lige godt på både bourbon- og sherryfade. Især berømt er aftapningen A’bunadh – et sherrymonster af rang, som, på trods af en nylig prisstigning, stadig giver fantastisk ”value for money”.
Destilleriet har i øvrigt en glimrende rundtur, som er gearet til whiskynørder snarere end tilfældigt forbipasserende turister, og det var et af de første destillerier der tilbød en ”bottle-your-own”-aftapning.
Smagekommentarer:
Let frugtig og krydret Single Malt fra Speyside-destilleriet Aberlour ved Ben Rinnes i det skotske Højland. En fremragende whisky, som whiskyguruen Jim Murray gav en score på 94.5/100 i Whisky Bible 2015 og samtidig beskrev den som 'a malt of unbridled magnificence'. Blød og fyldig med noter af kanel, rosiner, chokolade og karamel. Forholdsvis sødmefuld og en whisky, der vil behage langt de fleste tunger.